Kernefortællingen
Foreningens kernefortælling udgør essensen af DANVA. Den udfolder vores vision og mission og konkretiserer vores strategiske indsatsområder i ord og billeder.
Foreningens kernefortælling udgør essensen af DANVA. Den udfolder vores vision og mission og konkretiserer vores strategiske indsatsområder i ord og billeder.
Danmark er et lille land, og vand er vores vigtigste ressource. DANVA er vandsektorens samlende kraft og vandets klare stemme, der gennem stærke alliancer og budskaber taler vandets sag. Både i Danmark og EU bidrager DANVA til, at vandselskaberne får det rette lovmæssige råderum, hvor vand er en vigtig ressource for den grønne omstilling og grundlag for liv nu og i fremtiden.
Vandsektoren er et af samfundets bærende elementer. Forsyningssikkerhed af vand alle dage, hele året rundt er afgørende for danskernes liv og dansk erhvervsliv, blandt andre medicinal- og fødevareindustri, sundhedsvæsen og landbrug.
DANVA samarbejder i alliancer om de rette lovmæssige rammer, der skal give endnu bedre beskyttelse af både grundvand og vandmiljø mod miljøfarlige stoffer, samt skærme danskerne mod konsekvenserne af de stigende nedbørsmængder.
Vi stræber efter, at vi får en statslig vandressourcemyndighed, der får det overordnede ansvar for at sammentænke forvaltning af vandstrømme fra grundvand, vandløb, regn og oversvømmelser.
Kongerigets begrænsede arealer er reserveret til mange formål. Det udfordrer behovet for tilstrækkelig plads til at dyrke rent drikkevand. Vi skal derfor oprette grundvandsparker i områder med ressourcer af strategisk vigtighed, hvor grundvandsbeskyttelse er en bunden opgave. Områder med skov og natur, vedvarende energi og økologisk landbrug er den multifunktionelle nøgle til at nå målet. DANVA er medskaber af de mulige løsninger, som findes gennem samarbejde med de relevante aktører.
Danskernes tillid til drikkevandet er vigtig for DANVA. Forsyningssikkerheden hviler derfor på flere indsatser, hvor branchen i tillæg til beskyttelse arbejder med alle muligheder for at sikre rent vand til vandkunderne.
Vi vil aktivt forbedre vandsektorens alt for snævre økonomiske rammer, som er en barriere mod at finansiere løsninger. Det gælder f.eks. klimatilpasning mod oversvømmelser, der kræver helhedsorienterede løsninger, ligesom der skal investeres i endnu bedre rensemetoder, der kan skærme vandmiljøet mod blandt andet medicinrester.
DANVA arbejder målrettet med bæredygtighed, og vandsektoren har sat sig den højeste ambition at blive klima- og energineutral i 2030. Den grønne omstilling handler om at minimere emission af klimagasser, optimere processer, understøtte nye energikilder og levere teknisk vand. Vi når i mål gennem samarbejde og sektorkobling.
Gennem alliancer skaber DANVA rammer for, at vandsektoren kan udvikle bæredygtige løsninger og dermed leve op til samfundets forventninger til drikkevand, spildevand og klima. Udvikling og innovation i vandselskaberne er samtidig grundlaget for eksport af vandteknologi, der giver grøn omstilling og liv til resten af verden nu og i fremtiden.
For mere information eller spørgsmål til DANVAs strategi 2024-2028 kontakt sekretariatschef Helle Katrine Andersen.
Sekretariatschef
Ansvar for HR og faglig ledelse.
CEO